Vælg en side
Rumænsk EU-formandskab bliver sponsoreret af Coca-Cola

Det nuværende rumænske formandskab får kritik for at modtage sponsorater fra virksomheder, heriblandt Coca-Cola. Danske europaparlamentarikere kalder det ‘stærkt foruroligende’ og ‘fuldstændig vanvittigt, at man kan købe sig ind i den politiske verden’

Foto: Etienne Ansotte.

Skribenter: Nicolai Bøttkjær & Tobias Tange Jepsen

Udgivet den 23. april 2019

“Starting at 40.000 euro”, det er prisen på et ‘Platinum partnership’ under det Rumænske EU-formandskab. Flere store virksomheder sponsorerer det rumænske EU-formandskab, hvor det også er muligt at blive Gold, Silver og Bronze partner, hvis pengepungen ikke rækker lige så langt.

Flere danske europaparlamentarikere retter nu kritik af, at der indgås sponsoraftaler i forbindelse med EU-formandskaberne.

“Jeg synes, at det er fuldstændigt vanvittigt. Tænk at man kan få sig selv til at give et multinationalt selskab lov til at købe sig ind i den politiske verden”, Siger Rina Ronja Kari, MEP, Folkebevægelsen mod EU.

Politisk indflydelse skal ikke kunne købes.

Tilbage i 2016 blev interne dokumenter fra Coca-Cola’s europæiske kommunikations- og presseafdeling lækket. Dokumenterne handlede om Coca-Cola’s ‘lobbyfokus’ i Europa, også kaldet #cokeleak. Her fremgår det, at Coca-Cola vil bekæmpe højere skatter og afgifter i de europæiske lande, samt kæmpe mod strengere miljø- og klimakrav fra europæisk side.

Netop den klare politiske interesse og #cokeleak er også grunden til, at NGO’en Foodwatch har kritiseret det rumænske EU-formandskab for at indgå et partnerskab med Coca-Cola. Særligt når man går ind i en tid, hvor der er stort fokus på forbrugernes sundhed og helbred.

“Vi synes, at den her form for sponsorater til politiske begivenheder er etisk forkert. Især fordi, at det kan medføre politisk indflydelse. Særligt i det her tilfælde, hvor der i de kommende måneder kommer mange emner på dagsordenen, som Coca-Cola har en klar interesse i”, siger Sjoerd van de Wouw, kampagneleder for Foodwatch.

 

Foodwatch nævner, at man i de kommende måneder eksempelvis skal revidere ‘General Food Law’, som er de principper, krav og procedurer som virksomheder skal leve op til, for at kunne sælge fødevarer i Europa.

 

Forskel på dansk og rumænsk præcedens

Danmark havde sidst formandskabet for EU tilbage i 2012. Danmark indhentede også sponsorater fra virksomheder. Udenrigsministeriet besluttede, sammen med Kammeradvokaten, at man ikke ville modtage kontante bidrag. Sponsoraterne i Danmark bestod blandt andet af biler til transport i forbindelse med møderne, kopimaskiner og loungeadgang i lufthavnen.

Man har imidlertid ikke helt den samme holdning til sponsorater i Rumænien. Det rumænske formandskab har i et officielt dokument forklaret, at man kan sponsorere med både tjenester og kontante bidrag. Hverken det rumænske EU-formandskab eller Coca-Cola har ønsket at komme ind på, hvad det konkrete sponsorat indebærer.

Det er de enkelte medlemslande der skal tage stilling til, hvordan de vil indhente sponsorater. Der er ikke nogen fælles europæiske ramme for, hvad et medlemsland må gøre, oplyser Ministerrådets sekretariat. Der er således tilladt for landene at modtage pengebidrag til afholdelsen af et EU-formandskab.

Ingen regler på området

Selvom Rumænien ikke bryder nogle regler, mener medlem af Europa-Parlamentet, for Folkebevægelsen mod EU, Rina Ronja Kari, at der er et alvorligt problem, når der ikke er nogle fælles retningslinjer for sponsorater.

“Det er naturligvis på ingen måde i orden, at der ikke er nogen retningslinjer. Egentligt synes jeg at retningslinjerne burde være ret simple. Nemlig at det må man naturligvis ikke. Der er ikke brug for sponsorater, og det er helt afgørende, at vi holder interesserne helt adskilt.” , siger Rina Ronja Kari.

Der er bred politisk enighed blandt de danske europaparlamentarikere om, at det er et problem, at der ikke er nogen retningslinjer fra europæisk side. Både Morten Messerschmidt (O), Bendt Bendtsen (C), Rina Ronja Kari (N) og Ole Christensen (A) mener, at det er helt forkert, at virksomheder kan købe sig ind i det politiske maskinrum.

“Det er selvsagt stærkt bekymrende, hvis et privat firma, der kan have stor interesse i den lovgivning, vi laver i EU, kan købe sig til indflydelse.” siger Morten Messerschmidt.

“Vi risikerer at gamble med EU’s troværdighed, hvis sådanne partnerskaber potentielt rummer interessekonflikter, sådan som det måske kan se ud i den her sag”, siger Ole Christensen.

Danske politikere stiller nu spørgsmål til kommissionen

Det er ny information for de danske parlamentarikere, at der under EU-formandskaberne indgås sponsorater. Flere af dem vil søge klarere retningslinjer på området.

“Det lyder i hvert fald som noget, der skal undersøges til bunds, og jeg vil høre EU-Kommissionen om sagen. Det kunne godt lyde som om, der er brug for klarere regler på området.”, siger Ole Christensen.

“Jeg har ikke hørt om det før og finder det stærkt foruroligende. Derfor vil jeg tage det op med kommissionen”, siger Morten Messerschmidt.